Tilslutning af opvaskemaskine

Hvad enten den gamle opvaskemaskine er gået i stykker, eller du langt om længe skal have opgraderet dit køkken, skal du tage en beslutning om hvorvidt du selv vil tilslutte din opvaskemaskine, eller om du skal have professionel hjælp til det. Der er fordele og ulemper ved begge dele, men hvad der er rigtigt for dig, handler i høj grad om dit behov og din tekniske snilde.

Læs mere om tilslutning af opvaskemaskine her

Spar penge ved at gøre det selv

Den helt åbenlyse fordel ved at tilslutte opvaskemaskinen selv, er naturligvis at du sparer en masse penge. Eftersom der er mange komponenter, der skal passe sammen, anbefaler vi dog udelukkende denne løsning, til dem der er vant til gør-det-selv arbejde. Går det galt, kan du risikere alvorlige vandskader eller skader på selve enheden.

Selvom det er lovligt at tilslutte opvaskemaskinen selv, er der dog et par ting du skal være opmærksom på, inden du for alvor går i gang. Allerførst, skal en autoriseret VVS-installatør lave et såkaldt tapsted. Dette skal bruges til enten slangetilslutning eller afspærringsventil. Derefter er det lovligt at tilslutte opvaskemaskinen.

Sådan gør du det selv

For at tilslutte opvaskemaskinen, skal du bruge en godkendt slange, der oftest følger med, når du køber selve opvaskemaskinen. Derudover kan det være relevant at anskaffe sig en afløbsstuds, der monteres under køkkenvasken før selve vandlåsen. Derefter er der umiddelbart kun to opgaver, når selve opvaskemaskinen skal tilsluttes:

  • Først og fremmest skal der monteres en afløbsstuds – hvis den altså ikke allerede er installeret. Derefter skal den øverste del af afløbsrøret løsnes fra studsen på køkkenvasken, hvorefter du skal montere rørstykket med studsen.
  • Det næste der skal gøres, er at selve tilslutningsslangen på både opvaskemaskinen og vandtilslutningsslangen skal monteres. Dernæst skulle opvaskemaskinen gerne være klar til brug.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på at visse boligforeninger kræver at en autoriseret VVS-installatør, og at du derfor ikke har mulighed for at tilslutte den selv.

Få professionel hjælp til tilslutning af opvaskemaskine

En af de store fordele ved at få en professionel til at tilslutte din opvaskemaskine, er at du slipper for besværet selv – og at den naturligvis bliver installeret korrekt og på lovlig vis. Derudover er der større sandsynlighed for at du er dækket af garantien, hvis der er problemer med opvaskemaskinen, og du ikke selv er skyld i fejlen.

Hvad koster det?

Hos Aplus VVS skelner vi mellem to forskellige typer tilslutning af opvaskemaskine.

  • Tilslutning af opvaskemaskine til eksisterende installation – 999,-
  • Tilslutning af opvaskemaskine til ny installation inkl. ny hane – 2.199,-

Mange boligselskaber kræver i dag at en autoriseret VVS’er tilslutter din opvaskemaskine. Hos Aplus VVS ved vi hvad det vil sige, og i vores priser, er der naturligvis inkluderet de korrekte dokumenter til boligselskabets godkendelse.

Vil du vide mere om tilslutning af opvaskemaskine?

Hos Aplus VVS tager vi meget gerne en uforpligtende snak med dig, inden du tager den endelige beslutning. Du er mere end velkommen til at give os et kald på 70 60 51 53, eller du kan sende os en mail på post@aplusvvs.dk. Derudover kører vi ud i Rødovre, resten af området omkring København og hele Nordsjælland.

Se disse produkter – Inklusiv levering og montering!

Viser alle 2 resultater